
Hvem er jeg


Mit navn er Nicoline Lynge Andersen.
Jeg er uddannet RAB-godkendt fysiurgisk massageterapeut og idrætsmassør i 2010.
I min tid som klassisk fysiurgisk massageterapeut har jeg arbejdet for både fysioterapeuter og kiropraktorer. Jeg har haft flere firmaaftaler og har desuden masseret ved cykelløb, været i praktik hos Den Kongelige Ballet, samt arbejdet i en spa.
Med årene er jeg kommet i kontakt med nogle dybere lag i mig selv, og min tilgang i mine behandlinger er derfor blevet mere holistisk og nuanceret over tid.
Selvom jeg stadig har en stor fascination af og nysgerrighed på den fysiske krops anatomi og funktion, arbejder jeg i dag med fokus på sammenhængen mellem krop og psyke.
Derfor har jeg taget efteruddannelse i både meridianlære, akupressur og følelseshealing, så disse behandlingsformer indgår som en naturlig del af de behandlinger, jeg tilbyder.