Praktisk information


Tidsbestilling
Sessioner tilbydes fast på tirsdage fra kl. 8-14.
Hvis andre ugedage ønskes, kan disse bookes efter aftale.
Har du nogen spørgsmål til sessioner, tidsbestilling m.m., er du altid velkommen til at kontakte mig via e-mail eller messenger. Du finder kontaktoplysninger - her.
Tiltag i forbindelse med Covid-19
Jeg følger Sundhedsstyrelsens aktuelle retningslinjer for at minimere smittespredning af covid-19.
Hvis du har de mindste symptomer på mulig covid-19, eller afventer svar på coronatest, bedes du blive hjemme for at undgå smittespredning.
Før en session
Det anbefales at komme med så få forventninger som muligt.
Desuden er det vigtigt at være iført behageligt tøj, som du kan bevæge dig i, så du føler dig godt tilpas under sessionen. Som udgangspunkt behandles der med tøj på. Men der kan i nogle tilfælde, ved fx behandling af fødder, ankler og ryg, være behov for at kunne lave stræk i bindevævet, hvor kontakt til huden er nødvendig.
Adresse
Amagertorv 14B, 3. sal
1160 København K
Behandlingerne udføres i klinikfællesskabet Heart House, der ligger inde i en stille baggård på Strøget, tæt på Storkespringvandet. Indgangen til gården finder du til venstre for Illums Bolighus, gennem skobutikken Scarpas udstillingspassage. Når du kommer ind i gården fortsætter du lige frem, indtil du når elevatoren. Foretrækker du at tage trapperne i stedet, finder du opgangen til højre for elevatoren.
Alternativt kan du også komme ind i gården via porten i Niels Hemmingsens Gade 6. Når du kommer ind ad porten, finder du elevatoren lige fremme.
Uanset hvilken indgang du vælger, skal du ringe på dørtelefonen, hvor der står "Heart House". Den finder du ved siden af elevatoren eller trappeopgangen.
Transport
Nærmeste metrostation er er Gammel Strand og Kongens Nytorv. Kommer du med s-tog er Nørreport station i gåafstand.
Parkering
Er du i bil, anbefaler jeg at parkere i de nærtliggende parkeringshuse, fx Illums, da der oftest er begrænset parkering i Valkendorfsgade og Niels Hemmingsens Gade. De er ellers er den tætteste parkeringsmulighed i forhold til Heart House.