Behandlinger
"Lad ikke andre skabe rammerne for dit liv, men tag ansvar, følg din intuition og ikke mindst dit hjerte."
Min indgang til frigivelsen af følelsesmæssige blokeringer er gennem den fysiske krop. Jeg hjælper mine klienter til at mærke ind i sig selv og deres undertrykte følelser, og her støtter jeg den enkelte i hans/hendes personlige bearbejdningsproces. Dette gør jeg ved hjælp af healing og frigørelse af det fysiske område i kroppen, som den følelsesmæssige blokering er forbundet til.
I behandlingerne anvender jeg fysiurgiske manuelle massageteknikker, akupressur, healing, intuition, samtale og bevægelse for at invitere kroppen til at slappe af og give slip. Jeg lytter til din krop, og sammen går vi ind og arbejder med de spændinger og blokeringer der ligger. Derfor kræver det også, at du er klar til at gå i dybden og mærke ind i dig selv for at få det fulde udbytte af behandlingen.
Som udgangspunkt behandles der med tøj på. Men der kan i nogle tilfælde, ved fx behandling af fødder, ankler og ryg, være behov for at kunne lave stræk i bindevævet, hvor kontakt til huden er nødvendig.
Både under og efter behandlingen kan følelser komme op til overfladen, og jeg anbefaler derfor altid, at man ikke har nogle aftaler efterfølgende. Desuden er det vigtigt at huske at drikke rigeligt med vand efter hver behandling.
Behandlinger kan foregå på dansk eller engelsk.